Gymnastikkens ABC

Aflysning af gymnastikken sker meget sjældent, da andre instruktører ofte vil træde til.

Betaling sker ved tilmelding (se handelsbetingelser) - vær opmærksom på at du er først tilmeldt, når du har betalt. Børn tilmeldes i eget navn.

Cirkus skal det ikke være, når man går til gymnastik. Det skal gerne være sjovt og udfordrende. Det kan hurtigt blive til et værre cirkus, hvis alle børnene vil bestemme. Sig til dit barn, at det er instruktørerne, der bestemmer.

Drikkedunke - de fleste hold træner ikke længere, end at en drikkedunk IKKE er nødvendig. Og må under alle omstændigheder kun medtages i gymnastiksalen/hallen efter aftale med instruktøren.

Elastikker - langt hår skal sættes op. Hår kommer i vejen, når vi dyrker gymnastik - dette gælder også drenge med skulderlangt hår.

Fodtøj - gymnastik laves bedst i bare tæer, alternativt bløde gymnastiksko. Kun til Step Fit, Stram op, Friske damer og Herreholdet er sko med hård sål tilladt.

Fotografering - en fotograf vil tage billede af holdet til opvisningen. Billedet kan købes.

Facebook - søg på RKG gymnastik.

  Ferie - træningerne følger skolernes ferieplan, med mindre andet oplyses.

Gangen må benyttes af forældre - til at opholde sig i under træning.

Hjemmeside: www.rkg-gymnastik.dk opdateres med holdoversigter og løbende nyheder.

Instruktørerne er frivillige og ubetalte. De deltager på diverse kurser afholdt af fx DGI, hvor de bl.a. lærer om børns motorik og får idéer til træningen. Instruktørerne lærer også lidt om pædagogik, men de har ikke en pædagogisk uddannelse. Hvis du har et barn med specielle behov, der skal tages særlige hensyn til, er det vigtigt, at du informerer instruktøren derom.

Juleafslutning arrangeres eventuelt på de enkelte hold

Kontakt bestyrelsen, hvis du har spørgsmål til det hold du eller dit barn går på - eller har lyst til at være instruktør i den kommende sæson. Adresser og telefonnummer findes under "Værd at vide - bestyrelsen"

Leg og social samvær er en vigtig del af gymnastikken.

Mad må ikke medbringes i multisalen/hallen.

Navneliste - instruktørerne har en holdliste, og tjekker løbende op på, at alle gymnaster er tilmeldt holdet.

Omklædningsrum skal altid benyttes, hvis muligt. Husk at tage værdigenstande med ind i hallen/salen.

Opvisning: Gymnastikopvisningen afholdes d. 16. marts 2019 i Klarup Hallen.

Oplagt - det er vigtigt, at børnene er oplagte, når de kommer til gymnastik, for at de kan få en god oplevelse i gymnastiksalen/hallen med de andre børn og instruktørerne.

Priser - kan ses under holdoversigten.

Redskabsrummet i hallen - børnene må som udgangspunkt kke færdes i redskabsrummet. Undtagelse: når gymnaster under kyndig vejledning af instruktørerne hjælper med at tage redskaberne frem eller sætte dem på plads.

Smykker - halskæder, ure og lign. skal tages af inden træning.

Tilmelding forgår på www.rkg-gymnastik.dk under "Tilmelding".

Tøj - skal være til at bevæge sig i fx shorts og t-shirt eller gymnastikdragt. Dette gælder også voksne til fx Mor/far/barn.

Tyggegummi skal spyttes ud inden træningens start.

Uge 36 starter gymnastiksæsonen. Sæsonen varer til og med uge 12.

Værdigenstande og mobiltelefoner bør opbevares inde i gymnastiksalen/hallen under træning.

WC - findes i omklædningsrummet i hallen eller på gangen i skolen. Mind dit barn om at tisse af inden træningen begynder.

I er altid velkomne til at kontakte instruktør eller bestyrelsen, hvis I har flere spørgsmål eller ønsker mere uddybende svar.

RKG gymnastik - kontakt rkggym.klarup@gmail.com hvis du har spørgsmål, ris eller ros